Udover den smukke natur har Bornholm utrolige mange oplevelser at byde på.
Vi kan ikke nævne dem alle som vil blive afholdt, men vi vil opdatere vores hjemmeside med diverse sjove, spændende og smukke arrangementer.
Derudover kan du også gå ind på www.bornholm.info, hvor man kan læse om alle Bornholms arrangementer, året rundt - også udenfor højsæsonen, så hold øje med hjemmesiderne!
Bornholm er et sandt mekka for lystfiskere, der især om efteråret, vinter og foråret tilbyder enestående oplevelser. Øens geografiske og biologiske forhold skaber muligheden for stort set alle typer af lystfiskeri.
Specielt lakse- og torskefiskeriet har gjort øen berømt, hvor bl.a. de store vanddybder har skabt ideelle betingelser og sikret laksefiskeriet i Østersøen.
Er vejret lidt råt, kan du altid finde en kyststrækning med læ, hvorfra du kan kastefiske efter fx ørred. Af hensyn til bestanden har Bornholm dog særlige fredningszoner ud for alle udløb. Østersøens lave saltindhold gør, at ørreden er fødesøgende året rundt. Øens varierede kyststrækninger med rev, klipper, sandbund, ålegræs og stensamlinger danner grundlaget for den fine bestand af havørreder.
Biologer og sportsfiskere har arbejdet ihærdigt for at bevare øens særlige ørredtype, og man har afvist alle tanker om udsætning af mere hurtigvoksende ørreder.
Er du netop til ferskvandsfiskeri, findes på Bornholm et utal af søer, moser, damme, der alle er mere end velforsynede med fisk.
Udover gedder, aborrer, ørreder, sandart, ål og mange andre slags fisk byder de bornholmske søer og moser på unikke naturoplevelser.
Er du til fart på havet, ekkolod og navigator, så er trolling på Bornholm det helt rigtige valg.
Én ting er dog sikkert; kun på Bornholm har du alle muligheder inden for så kort rækkevidde. Uanset om du er mere eller mindre erfaren, er "Østersøens perle" altid en udfordring for den naturelskende lystfisker.
Hvis du vil vide mere om Bornholms fiskesøer, kan du gå ind på
www.brk.dk
og søg under natur og friluftsliv efter fiskesøer.
Køb Lystfiskerguiden, som du kan bestille på
info@bornholm.info
eller køb den hos Bornholms Velkomstcenter i Rønne, hvor du også kan købe fisketegn.
Trolling Master Bornholm:
Det populære stævne "Trolling Master Bornholm" finder sted på klippeøen slut april.
I juni afholdes kokkekonkurrencen "Sol over Gudhjem" i Gudhjem - selvfølgelig! Kom og oplev en gastronomisk duel i verdenklasse, når der bliver kokkereret på højt plan med bornholmske råvarer!!
Se mere på bornholm.info/kokkekonkurrencen-sol-over-gudhjem
Kom og oplev Sandvigs nye Musikfestival. Musikgenren er meget blandet og i 2015 blev den afholdt for første gang med stor succes.
Vi kender endnu ikke programmet, men så snart det kommer ud, vil hjemmesiden blive opdateret. Der er masser af hygge, stemning og hvis sommeren er med os, kan det jo næsten ikke blive bedre at sidde på en stol i Sandvig, med en kold fadøl i hånden, men musikken bare strømmer ud i byen og solen skinner fra en skyfri himmel!
Prøv dine løbekræfter med Etape Bornholm eller oplev de seje løbere fra sidelinien. Løbet er et marathon der er delt op i 5 dage, og hvor du løber 5 forskellige og meget smukke steder på Bornholm, på klipper, i byer, skov, strand og på lange seje bakker.
kig mere på bornholm.info/etape-bornholm
Hold cykelferie på Bornholm, der er mulighed både for den trænede, uerfarne for den store og lille.
Bornholm har et net af cykelruter på ialt 235 km, som snor sig ind og ud på enten nedlagte jernbanelinjer, biveje eller godt afskærmede cykelstier - mellem spektakulære udsigter, gennem klippedale og langs den smukke Østersø.
Ud over det er sundt at cykle, så giver cykelturen dig en stor mulighed for at opdage alle de spændende og smukke steder, der findes på solskinsøen. Tempoet er - alt efter lyst og færdigheder fysisk form og bakkernes størrelser - roligt, og der er tid til at nyde det hele. Og fordi afstandene er korte, er der aldrig langt til dit næste pitstop. Tag cyklen med eller leje hos én af øens mange cykeludlejere!
Wonderfestiwall er en stor oplevelse og succes med masser af gode bands og glade festivalsdeltagere. Sæt et stort kryds i 3. weekend i august og hold øje med hvilke bands som kommer til næste år på hjemmesiden www.wonderfestiwall.dk eller se mere på bornholm.info/wonderfestiwall
Bornholm er en oplevelse for golfspillere, der ønsker variation. Både hvis du er langt nede i handicap - og hvis du er nybegynder.
Og med fire 18 hullers golfbaner inden for en køretid på en halv time i bil, er det ikke transporttiden, der står i vejen for at nå alle baner.
Rønne er parkbanen næsten uden vind. De to baner i Rø ligger i et smukt og råt klippeområde. Dueodde er en sea-sidebane med marker og græssende kvæg.
Netop banernes forskellige udfordringer har gjort Bornholm til hjemsted for Europas største golfmatch for amatører, Bornholm Golf Open, med op til 750 deltagere.
Vil du i kyndige golfhænder, så kan alle de bornholmske golfbaner tilbyde træningsområder med golfskole, også for eksperten.
Er du utrænet eller vil du prøve spillet for første gang, så er der mulighed for Pay&Play på særlige ni-hullers baner og en tur på driving range.
De 18 huller er anlagt som en parkbane i et naturskønt, delvist fredet område med mange vilde frugttræer, vilde orkidéer, gyvel og et rigt dyre- og fugleliv. Vinden er næsten sat ud af spillet.
For nybegyndere samt uøvede er Par-3, Pay&Play-banen meget populær.
Flere af hullerne på den sydbornholmske golfbane ved Dueodde minder om udfordringerne fra de berømte sea side-baner.
Banen er anlagt i både skov og åbent landskab med drilske vandløb og søer, tæt på marker og græssende kvæg.
Udover den 18-hullers golfbane finder du Pitch & Put/Par-3 bane, 18-hullers puttinggreen, 18-hullers indspilsgreen med bunkere samt Drivingrange med boldautomat.
Gudhjem Golfklub på Nordbornholm råder over Danmarks største golfanlæg. Banerne ligger helt i pagt med den oprindelige højlyngsnatur i et typisk nordbornholmsk landskab med klipper, lyng, skov, søer og vandløb.
De to baner i Rø har i alt 54 huller og er normalt åbne hele året. Bane nummer to ligger smukt ved Bornholms Kunstmuseum med udsigt over havet og med kig til Christiansø.
Herud over finder du Par 3 bane (Pay&Play), puttinggreen samt drivingrange!
Bornholms Kulturuge vil sædvanligvis foregå i uge 38. Der er masser af spændende tilbud og oplevelser, hvor man blandt kan opleve mange genre såsom musik, dans, fortælling, billedkunst, byvandringer, poesi, kunsthåndværk, film og workshops!
Se mere på bornholm.info/kulturuge
Bornholm er efterhånden mere og mere kendt som en outdoor/aktivitets-ø, pga af den skønne samt også udfordrende natur.
Kig nærmere på www.gobornholm.dk som har samlet et overblik over diverse outdoort aktiviteter, vi har på Bornholm!